Julen 2007

Sail Xstre mas
2007



3 sejlere fra Limfjordskredsen var med, da Kerteminde Sejlklub i week-enden afholdte Sail-ExtreMas - Et fantastisk sjovt julestævne, som vi kun kan anbefale – det var Katrine fra Struer, samt Frederik og Anne Mette fra Sallingsund Sejlklub.
Katrine fra Struer 2007



Lørdag var der meget svag vind; men det var en flot vinterdag.
Der blev afviklet 2 træningspas for hhv. optimister og Zoom8.
Zoomerne havde øvelser med strømmåling og optimisterne træner her starter.


Over middag var der slet ikke vind tilbage. A-optimisterne øvede bundmærkerundinger i store klumper. Det gav noget ståhej og tumult.

Her tager de sig lige en slapper mellem øvelserne. Det er Frederik i 7869.


Til frokost var der julemusik på kajen, hvilket gav en fantastisk stemning.



Tænk sig – vi sad ude og spiste frokost den 15. december!


To superseje sejlertøser fra Limfjorden slapper af i gummibåden.
Søndag skulle der pyntes joller. Der var præmie til bedst udklædte sejler og til bedst pyntede jolle.
Frederiks og Katrines joller vakte stor begejstring.
Frederiks jolle var én stor stjernenat med sort sejl, og Katrine havde fundet den store malerkost frem og kreeret en kæmpe nissehue.
Alle sagde. ”Nøjjj!” og ”Ihh!”


Jollerne fra Limfjorden stillet på parade.
Anne Mettes jolle var Luciabrud.

Se billedet i stor format
Limfjorden ryddede præmiebordet Frederik og Katrine vandt i begge kategorier hhv. bedst udklædte sejler og til bedst pyntede jolle!
Sail-ExtreMas kan kun anbefales til alle. Det er et sjovt arrangement.

Håber, at vi er flere fra Limfjorden til næste år!
Det kan være flot at være på vandet i december!

Vh
John L

Se flere billeder her
Se Bådmagasinets artikel
Se artikel på DZA
Se artikel på Dansk Sejlunions side
Se artikel på OCD

Alt på dette site må kopieres