Limfjordssejlere udtaget til internationale mesterskaber


5 af Limfjordskredsens unge sejlere er efter forårets udtagelsesstævner blevet udtaget til internationale mesterskaber.



I Europajolleklassen er 18-årige Kirsten Kallesøe True, Struer Sejlklub, blevet udtaget til junior-VM, -EM samt -NM. Kirsten skal deltage i EM i Italien, samt NM i Sverige. VM foregår i Portugal. Kirsten har tidligere været på NM-holdet. I år er Kirsten altså steget i graderne. Tillykke til Kirsten!

Kirsten
Zoom-8 klassen blev Kathrine Mølberg Olesen udtaget til junior-NM blandt pigerne. Der bliver udtaget 20 piger og 20 drenge til NM. Her opnåede Kathrine en placering som nr 16 blandt pigerne. Blandt drengene blev Thomas Rønnest fra Struer samt Morten Lyngsø, Viborg, ligeledes udtaget til NM. Stort tillykke til Kathrine, Thomas og Morten!
Katrine


Thomas
Udtagelsen i Zoom8 blev afsluttet ved TORM junior Grandprix stævnet i Horsens denne weekend. Det var et udpræget letvejrsstævne. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke skulle sejles søndag. Men ved 13-tiden kom der vind, og det lykkedes at afvikle endnu en sejlads.


Morten
I Horsens var der spænding til det sidste i optimistklassen, hvor Anne Mette Laugesen, Sallingsund Sejlklub, lå på vippen til en plads på NM-holdet. Anne Mette var sikret efter lørdagens sejladser, og håbede derfor på en afslutning søndag uden sejlads. Men over middag kom der en brise, og der blev sejlet én sejlads. Anne Mette opnåede her en placering som nr. 46. Familien troede ikke, at det rakte til en NM-plads; men på grund af de øvrige konkurrenters placeringer, lykkedes det at beholde pladsen på NM-holdet, som den allersidste pige i et meget hårdt kapsejladsfelt.
Tillykke til Anne Mette!

Anne Mette
Bag en udtagelse ligger timevis af flid og hårdt arbejde, samt ikke mindst deltagelse i mange træningsarrangementer og stævner. Det er krævende – og dyrt - for både sejlere og familier. Derfor er det rart, når det lykkedes. Sejlerne skal i den kommende tid bl.a. deltage i træningslejre op til mesterskaberne. For Anne Mettes vedkommende allerede i kommende weekend i Skovshoved, mens resten af kredsen sidder i Sunds og hygger sig.

Junior-Nordisk Mesterskab afholdes i Vesterås i Sverige på søen Mälaren ved Stockholm i uge 29.

Venlig Hilsen

John Laugesen
Far til Anne Mette DEN 8173


Sejladsområdet på Mälaren
Alt på dette site må kopieres