Team Limfjorden træner til Hold-DM
Der er tilmeldt et hold fra Limfjordskredsen til hold-DM i Kerteminde den 4.-5. oktober. Holdet består af vores 3 ranglistesejlere Frederik Sørensen, Anne Mette Laugesen, Sallingsund Sejlklub og Alice Bjerre Knudsen Struer. Desuden deltager, ligeledes fra Struer Sejlklub, Daniel Thomassen og Lasse Bjerregaard.
|

|
| Holdet træner hele september måned i henholdsvis Struer og i Glyngøre. Holdet ledes og trænes af Søren Knudsen og John Laugesen fra Struer og Glyngøre. Holdet får hjælp til træningen af Kathrine Mølberg Olesen, Struer, der også deltog på Limfjordenskredsens hold i 2006, hvor kredsen sidst var repræsenteret.
|

|
Holdsejlads er en anden disciplin i sejlsporten, hvor der sejles hårdt på modstanderne, og hvor det er lovligt for holdkammeraterne at kommunikere indbyrdes under sejladsen. Taktik spiller en meget stor rolle, og hele holdets præstation betyder mere end den enkelte deltagers placering. Ved en evt. pointlighed mellem to hold tilfalder sejren f.eks. det hold, som ikke har 1. pladsen.
|

|
| Der trænes i samarbejde, kommunikation mellem sejlerne, hårde opdækninger og angrebstaktikker. Man skal være skarp på reglerne, for der er kontant afregning under sejladsen: alle tvister afgøres af en sejlende jury på vandet. Derfor drejer det sig ofte om at presse modstanderne ud i at lave en fejl.
|

|
Det bliver spændende at følge Team Limfjorden, der nok snart ændrer navn. Sejlerne er nemlig sendt i tænkeboks for at finde på et passende navn – og kampråb - til holdet!
John L
|

|