4 Sejlere fra Limfjorden i top ved EM på Gardasøen


Det lykkedes de fire sejlere Katrine Mølbjerg, Anne Mette Laugesen samt Morten Lyngsø og Frederik Sørensen at placere sig i top-ti ved EM for Zoom-8 joller på Gardasøen i påsken. De 4 sejlere fra limfjordsklubberne Struer, Sallingsund og Viborg sluttede med gode resultater i henholdsvis pige- og drengeklassen torsdag i Torbole, Lake Garda.
Efter 4 stævnedage, hvoraf der én dag måtte aflyses sejlads på grund af manglende vind, sluttede stævnet med 3 sejladser, der startede tidligt om morgenen, torsdag.
Blandt drengene klarede danskerne det rigtigt flot. Her fik vi en dansk europamester, nemlig Carsten Faubel fra Vejle. Sølvet gik til Norge mens danske Christian Rohde tog sig af bronzemedaljen. Frederik Sørensen fra Mors blev placeret som nummer 6 i feltet, der bestod af 48 drenge. Frederik havde en rigtig god dag tirsdag, hvor han fik en første og en andenplads. Morten Lyngsø fra Viborg Sejlklub sluttede på en 7. plads. Men Morten kunne måske have blandet sig i kampen om medaljerne, hvis han ikke havde været så uheldig at tyvstarte i stævnets 6. sejlads, hvor han blev diskvalificeret. Der var 48 drenge med i kampen om EM.

Anne Mette Laugesen fra Sallingsund Sejlklub lagde jævnt godt ud, og havde et dyk midt i stævnet; men torsdag var Anne Mette tilbage i topform: Hun lagde ud med en førsteplads, og med en efterfølgende placering som nr 4 og 8 samme dag sendte det Anne Mette ind i præmierækken som bedste danske pige på en samlet 6. plads. Katrine Mølbjerg fra Struer viste i stævnet rigtig gode takter med 4 top-5 placeringer. Her var en 2. plads bedste placering. Katrine sluttede på en samlet 8.plads i stævnet som 3. bedste danske pige.
Pigefeltet var domineret af østrigerne, som bl.a.har stor erfaring i sejlads på bjergsøer. Europamester blev 17-årige rutinerede Elli Smolka fra Østrig. Dette felt havde i øvrigt stor dominans af sejlere med international erfaring. 43 piger fra 6 nationer deltog i europamesterskabet.

Det tegner rigtig godt for sæsonen for de fire Limfjordssejlere, der gennem de sidste år har fulgt hinanden til stævner og kraftcentertræning i optimist- og Zoom8 klassen. Ikke mindst input fra de lokale klubber og Kraftcenter Ålborg, har gjort disse flotte internationale placeringer mulige. Men også en utroligt flittig stævnedeltagelse i hele landet og Norden har bidraget til resultatet.

I sommerferien skal der sejles Nordisk Mesterskab i Helsinki, Finland samt VM i Tallinn, Estland.

De fire sejlere fortsætter efter sommerferien på Venø Efterskole, hvor de nok skal komme til at sætte deres præg på surf- og sejladslinjen.

Det traditionsrige stævne på Gardasøen i påsken er et tilløbsstykke for sejlere i hele verden. For Zoom-landsholdet blev det en uge med rigtig gode oplevelser, konkurrence og kammeratskab på tværs klubber og nationer.

Klik for at se billedet i stor format




Se flere billeder her

Se endnu flere billeder her

Artikel på bådmagasinet her

Artikel på DS her

Artikel på Zoom8 her




































Alt på dette site må kopieres